En lille påskefortælling for børn
Ingen vuggestue, ingen børnehave, ingen skole .... for de fleste børn er hverdagen meget anderledes, end den plejer at være. Derfor tænker jeg, at en lille påskefortælling kunne give lidt hygge og et nyt input til alle jer, som forsøger at hjælpe jeres børn gennem disse dage. Del gerne fortællingen med alle de børnefamilier, I kender.
De bedste ønsker om en glædelig påske og kærlige hilsener
fra
Merete.
Gokke og påsken.
Tvillingerne Sarah og Simon havde høns i haven. Sarah havde en hvid høne, der hed Gokke, Og Simon havde en brun høne med sorte halefjer, som hed Gøg. Hver dag, når Sarah og Simon kom hjem fra børnehaveklassen, gik de ud i haven og så til Gøg og Gokke. Gøg og Gokke gik sammen med mor og fars høns i en stor hønsegård. Der var også en hane, der hed Hannibal. Hannibal galede hver morgen – kyyyyyykeliiiiikyyyyy – og nogle gange galede Hannibal også selvom, det slet ikke var morgen mere.
En dag, da Sarah og Simon kom hjem fra skole, var Gokke ikke ude i hønsegården, hun lå inde i hønsehuset på én af rederne og ville slet ikke flytte sig. Selv da mor kom og skulle samle æg, ville Gokke helst blive liggende, men mor tog hende ned og satte hende ud, så hun kunne få sig noget at drikke. Da Gokke havde drukket lidt, og mor var gået ind med æggene, lagde Gokke sig igen i reden. Dér lå hun igen næste dag, da Sarah og Simon så til hende efter skoletid.
- Mor, tror du, at Gokke er syg? spurgte Sarah bekymret.
- Nej, I kan være ganske rolige, svarede mor. Gokke er ikke syg. Gokke vil bare gerne have lov til at ruge på æggene, så hun blive mor til en redefuld kyllinger. Hun er skruk, hedder det. Og far og jeg har talt om, at det kunne være spændende at lade hende ruge, så vi får kyllinger i hønsegården. Hvis hun også i morgen helst vil ligge i reden, så flytter vi hende over i det gamle hønsehus, som vi ikke bruger mere. Dér kan hun få fred til at ligge på æggene uden at blive forstyrret af de andre høns.
- Er det rigtigt? spurgte Sarah og Simon i munden på hinanden. Skal vi have kyllinger? Skal Gokke være mor til en masse små gule kyllinger?
Sarah og Simon var ellevilde. De kunne godt huske sidste forår, da de havde købt små, dunede, gule kyllinger. Kyllingerne havde været så søde, Sarah og Simon havde stået i timevis og kigget på, hvordan de krøb sammen under varmelampen, som de var nødt til at have, fordi de ikke havde en rigtig hønemor. Men nu skulle Gokke have sine egne kyllinger – hvor var det bare spændende.
Gokke blev, som mor havde sagt det, flyttet over i det gamle hønsehus, hvor far havde lavet en fin rede til hende og de 12 æg, som hun nu rugede på. Sarah og Simon så til hende hver eftermiddag, og de snakkede og kælede med Gøg, som nu måtte undvære Gokkes selskab i hønsegården.
- Mor, hvornår kommer kyllingerne? spurgte Sarah og Simon utålmodigt. De syntes, at det måtte være kedeligt for Gokke at ligge alene og varme æggene dag efter dag, og de var meget spændte på at se de små kyllinger.
- Det varer noget endnu, sagde mor. En kylling skal ligge 21 dage i ægget, før den er klar til at komme ud.
- 21 dage? Så længe? Sarah og Simon syntes, at 21 dage var frygtelig lang tid.
- Hør nu her, sagde mor. 21 dage går hurtigt – og for øvrigt har Gokke allerede ligget i 7 dage, så der er kun 14 dage tilbage. Da I to lå i min mave, måtte far og jeg vente i 280 dage, før vi fik jer at se – så I holder nok ud at vente i 14 dage på kyllingerne! Og om 14 dage er det påske, så har vi ferie og tid til at tage os af både kyllingerne og af Gokke, så det er et fint tidspunkt Gokke har valgt til at blive hønemor på.
Og som mor havde sagt, så gik dagene hurtigt. Der var meget, der skulle laves op til påske. Sarah og Simon lavede påskepynt, både hjemme og i børnehaveklassen. Det flotteste, de havde lavet, var hver deres påske-uro med en høne med små gule kyllinger hængende under sig.
- Mor, hvorfor er kyllinger påskepynt, spurgte Simon. Mor havde fortalt dem om påsken, om hvordan Jesus var blevet slået ihjel på korset, og hvordan han var blevet begravet i en klippehule med en kæmpe sten foran som dør. Da hans venner ville se til graven og være der lidt for at tænke på ham, havde de fundet stenen væltet og graven tom, og senere havde de mødt Jesus, som havde fortalt dem, at Gud havde gjort ham levende igen. Men hvad havde det med påske-kyllinger at gøre, det forstod Simon ikke?
- Jo, sagde mor, når du bare ser et æg, ser det dødt ud. Når vi tager et æg fra hønsene og slår det ud for at bruge det i en kage, kan man ikke se, at der er noget levende i det. Men når en høne, lige som Gokke, har ruget på æggene længe nok, så kommer der levende kyllinger ud af det, som lignede døde æg, ligesom Jesus kom levende ud af den grav, som man havde begravet ham død i.
- Hold da op, sagde Sarah, sådan er det jo også med påskeliljerne. Dem begravede vi i jorden, og de så helt brune og døde ud, men nu er de blevet til rigtige levende blomster, grønne og flotte gule. De er da også blevet levende igen, ligesom Jesus blev det, er de ikke?
Jo, sagde mor, det er flot set, Sarah. Sådan viser Gud os hele tiden, at han er stærkere end døden. Når vi her i foråret ser, hvordan træer og planter spirer, får grønne blade og smukke blomster, kan vi rigtig se, at Gud er den, der skaber alt.
Påskedag gik Sarah og Simon med mor og far i kirke – og tænk, præsten fortalte også om æg, påskekyllinger og påskeliljer, ja, og så selvfølgelig om Jesus, som blev levende igen og gik ud af graven. Om eftermiddagen kom Gokkes første kylling ud af sit æg. Den var våd og så grim og ynkelig ud, men efter kort tid i Gokkes varme rede forvandlede den sig til en blød, dunet, gul kylling. En efter en hakkede kyllingerne sig ud af deres æg, så Gokke til sidst havde reden fuld af små pippende kyllinger.
Sådan blev det påske for Sarah, Simon – og Gokke.
